Spring til indhold

Glæd dig til årets musical 2026!

100 procent frivillig og elevstyret forening

Det vil sige, at hele processen skabes og styres af frivillige elever, og at hverken lærere eller ledelse hjælper til på nogen måde. Hermed er foreningen også 100 procent uafhængig af finansiel støtte fra skolen.

Arbejdet med musicalen starter allerede året før

Hvert år udvælges et team på 15 elever, som kommer til at udgøre kernen af musicalen, og allerede starter planlægningsfasen af det kommende års musical i marts måned.

Vinder af Kolding Kommunes kulturpris i 2015

I år 2015, bliver Munkensdam musical forening nomineret til Kolding kommunes kultur pris og vinder den.

Hvad er Munkensdam Musical?

Vi er en elevstyret musical forening, som hvert år skriver og producerer årets musical på Munkensdam Gymnasium. Vi er helt uafhængige af gymnasiet, men har et godt samarbejde med ledelsen.

Årets musical

Årets musical “PULS” er en fortælling om pres, stress, frygt og trangen til at løbe hurtigst.

Midt i kaosset er Vigga den eneste, der ser, at ingen rigtig ser hinanden. Hun forsøger at holde sammen på alt og alle omkring sig, men hendes indsats bliver mødt med modstand, ingen ser hende, bortset fra Anker. Anker bærer sine egne hemmeligheder og før han får lov til at åbne op, bliver munden lukket på ham. Presset stiger og pulsen hamrer. Når gruppen pludselig står overfor noget, de ikke kan kontrollere, forsøger Vigga stadig at forstå det uforklarlige og tage ansvar, mens rygter og misforståelser skaber uro og konflikt omkring hende. “PULS” viser, hvordan stress og pres tager form på mange forskellige måder og minder os om, hvor vigtigt det er at spærre øjnene op og se dem, der farer forbi, og mærke den rytme, der banker under overfladen i os alle.

LYT

Du kan gense vores forestilling fra 2025!